FAQ

 

Fogedretten

Må min kreditor(den jeg skylder penge) kalde mig i Fogedretten?

Der gælder mange regler, som alle skal være opfyldt, før du kan kaldes i Fogedretten. 

Det første der skal være opfyldt er, at inkassovirksomheden eller advokaten skal sende dig en påkravsskrivelse, der skal indeholde alle relevante oplysninger om gælden samt give dig en 10 dages betalingsfrist. Reglerne for dette findes i inkassolovens § 10, stk. 1-3.

Påkravsskrivelsen har til formål at ”advare dig”, så du har mulighed for at undgå, at sagen indbringes for fogedretten. Grunden til at selskberne er forpligtet til at advare dig er, at der ved at sende sagen i Fogedretten tilgår yderligere omkostninger for dig, herunder gebyrer og omkostninger til eventuelt advokat. 

Det betyder, at der ikke må iværksættes yderligere omkostningskrævende inkassoskridt, før 10-dages fristen er udløbet. 

Fristen regnes fra afsendelsen af påkravsskrivelsen, og det vil normalt være tilstrækkeligt at sende påkravsskrivelsen til din adresse ifølge folkeregisteret.

Hvis inkassolovens § 10 ikke overholdes, kan sagen afvises ved Fogedretten. Husk derfor altid at tjekke om du har modtaget en rykkerskrivelse, hvoraf de 10 dages frist fremgår og hvor der samtidig er oplyst, at du kan risikere at komme i Fogedretten. 

En anden betingelse er, at kreditor skal have et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag (også kaldet eksekutionsgrundlag eller fundament): Fogedretten tjekker ikke automatisk gyldigheden af dette dokument – det er derfor altid en god idé at kigge ned i Retshjælpen med dine papirer, så kigger vi dem igennem for dig. 

Der findes mange forskellige typer af fundamenter. Eksempelvis:

• Domme og kendelser fra domstolene
• Betalingspåkrav med påtegning 
• Retsforlig
• Udenretlige frivillige forlig 
• Gældsbreve
  • Banklån
  • Kviklån 
  • Osv.
• Pantebreve 

 

Ovenstående gælder for det der hedder private kreditorer. En privat kreditor kan være en bank, et telefonselskab, Bauhaus mm. 

Reglerne gælder IKKE for offentlige kreditorer. Denne form for gæld er underlagt helt andre regler. 

 

Jeg er ikke enig i at jeg skylder penge

Hvis du ikke er enig, skal du kontakte Retten og gøre dem opmærksom herpå. Når du gør dette laver du det der hedder ”indsigelse”. 

En indsigelse har den virkning, at sagen skal vurderes af en dommer. Det er derfor altid en god idé at kontakte os inden du rejser indsigelse, da det kan medføre yderligere omkostninger for dig. 

 

• Hvis fogedretten kan se, at du har ret i dine indsigelser, vil mødet blive aflyst og der vil typisk blive indkaldt til et ”juridisk fogedretsmøde”, hvilket betyder, at sagen bedømmes af en dommer/dommerfuldmægtig.
• Hvis du ikke får medhold i din indsigelse, vil fogedretsmødet fortsætte.

 

Inden en sag ved Fogedretten afvises eller henvises til juridisk foged, skal fogedretten vurderer, om bevisførelsen for indsigelsen vil være for omfattende, eller du ikke har ført tilstrækkeligt bevis. Afhængig af vurderingen afvises din klage/indsigelse eller sagen henvises.

 

Hvad står der i en indkaldelse?

En indkaldelse til fogedretten skal indeholde oplysninger om, hvad sagen handler om. Der skal være navn på den kreditor der har indkaldt dig og der skal være oplysninger om tid og sted for sagens behandling.

 

Sygdom

Hvis du bliver syg, skal du orientere fogedretten hurtigst muligt.

Fogedretten kan kræve, at du dokumenterer din sygdom med en lægeerklæring. Spørg derfor altid om retten vil have en lægeerklæring og hvis de vil, så spørg til hvor du kan sende den hen. 

 

Mødepligt

Du har pligt til at møde i fogedretten, 

Når en indkaldelse er lovligt forkyndt for dig, så har du mødepligt. Hvis du udebliver vil kreditor kunne bede retten om at du skal politifremstilles eller bede om det der hedder en udkørende. Det betyder at du vil blive hentet af politiet og derefter stillet for en dommer i forbindelse med fogedsagen. En politifremstilling vil ikke komme til at stå på din straffeattest. 

Alle omkostninger i forbindelse med politifremstillinger og udkørende fogedforretninger er nogen du skal betale, og det er derfor en god idé at melde afbud i god tid, hvis du ikke kan møde den aftalte dag eller bliver syg. 

 

Hvad nu hvis kreditor ikke møder op?

Hvis det er kreditor eller dennes repræsentant, der udebliver fra et fogedretsmøde, afviser fogedretten fogedforretningen, med mindre fordringen ikke overstiger 2.500 kr.

 

Kan andre møde i Fogedretten på mine vegne?

Ja, det kan du godt. Du skal sikre dig, at den du sender har en fuldmagt. Retten vil bede om at se en sådan. 

Derudover skal du være opmærksom på, at den du sender i fogedretten kan lave aftaler på dine vegne der er lige så bindende for dig, som hvis du selv indgik aftalen. Det er derfor meget vigtigt at du kun sender nogen, som du stoler på og som du ved vil lave ordentlige aftaler på dine vegne.

 

Hvilke dokumenter skal jeg tage med?

Du har ikke pligt til at medbringe dokumenter i fogedretten, men det er altid en god ide at have det med, som du selv er i besiddelse af. Det kan være den aftale der er indgået, yderligere mails eller sms’er der kan bevise at du har ret eller blot almindelige oplysninger om din økonomi. 

Under et møde i Fogedretten er det nemlig en del af processen, at det skal vurderes om du kan indgå en afdragsordning. Når denne skal indgås er det en god ide at have et nogenlunde overblik over dine indtægter og udgifter. 

 

• Oversigt over de sidste 6 måneders indtægter og udgifter.
• Kopi af seneste tre lønsedler
• Kopi af dokumentation for faste udgifter som fx husleje, el, vand, varme, institutionsplads(er), transport til og fra arbejde 
• Oversigt over seneste opgørelser fra andre private og offentlige kreditorer
• Oversigt over eventuelle aktiver 

 

Hvor lang tid taget et fogedretsmøde?

Fogedretsmødet foregår i et mindre lokale under fredelige omstændigheder og i en god tone. Mødet varer typisk 5-10 minutter afhængigt af hvor velforberedt du er samt hvor mange spørgsmål kreditor har. Under fogedretsmødet vil en repræsentant fra fogedretten, kreditor (den, du skylder penge) og du, eventuelt sammen med en bisidder, være til stede.

 

Mødets forløb

Fogeden vil indledningsvis bede dig om dit navn og cpr-nummer for at sikre, at du er den som er indkaldt til fogedretten samt du kan blive bedt om at fremvise billede-id.

Herefter vil du blive informeret om, at du udtaler dig under strafansvar, hvilket betyder, at du kan blive straffet, hvis du lyver i fogedretten.

Derefter vil fogeden spørge dig, om du kan betale. Hvis du svarer, at det kan du ikke, vil fogeden derefter give ordet til kreditor eller dennes advokat, der vil stille en række spørgsmål.

De første spørgsmål vil handle om, hvad du ejer. Formålet er at finde ud af, om du ejer noget, som der kan foretages udlæg i, fx hus, bil, dyre designer genstande mv.

Herefter vil kreditor stille dig en række spørgsmål i forhold til blandt andet din civilstatus, om du har hjemmeboende børn, herunder også hvor gamle de er, dine boligforhold og din jobsituation eller uddannelse.

 

Afsluttende vil du også blive spurgt til dine indtægter som løn / kontanthjælp, sygedagpenge mm., boligsikring samt andre tilskud og udgifter. Udgifter kan være husleje, el, vand og varme, institution, transport til og fra arbejde eller uddannelsessted.

 

Spørgsmålene er blandt andet med til at vurdere om, hvorvidt der er en betalingsevne og i så fald, hvor stor med henblik på en mulig afdragsordning.

 

Kom forberedt til mødet

Fordelen ved at komme forberedt er at selve fogedretsmødet vil blive hurtigere overstået og det vil samtidigt spare dig en masse unødvendig tid efterfølgende. Du kan nemlig godt risikere, at du skal sende de dokumenter du siger du har, men ikke har medbragt til retten, til retten efter mødet.

 

 

Kan jeg tvinges til at indgå en afdragsordning?

Nej, formålet med mødet i fogedretten er først og fremmest at søge en afklaring på mellemværendet mellem dig og kreditor. Der er ikke nogen der kan bestemme, hvad du skal betale i en eventuel afdragsordning. Derfor skal du heller ikke lade dig presse til at indgå en afdragsordning som du ikke kan overholde, da det blot kan medføre at du eventuelt kommer til at betale endnu flere penge i inddrivelsesomkostninger.

 

Det anbefales, at du medbringer dokumentation for dine egne og husstandens økonomi, samt dine andre gældsforpligtelser i øvrigt. Såfremt du har en begrænset indkomst og et lille rådighedsbeløb til dig selv, vil det ofte give kreditor en god forståelse for din svære situation.

 

Skal jeg betale for omkostninger i forbindelse med fogedretten?

Du skal betale for kreditors omkostninger ved inddrivelse af gælden, dvs. at du vil blive pålagt at betale en retsafgift, advokatmødesalær (salæret afhænger af kravets størrelse), samt yderligere omkostninger, hvis du ikke frivilligt møder op i fogedretten, og det er nødvendigt med en politifremstilling eller en udkørende fogedforretning.

 

Overordnet set bør du forsøge at undgå at komme i fogedretten, da dette medfører yderligere omkostninger for dig og gælden til kreditor vil derfor stige. Derfor bør du gennem fremvisning af dokumentation for din økonomiske situation (budget, indtægter, udgifter, fotografier af hjemmet, bilen etc.) prøve at tale din kreditor fra at begære et fogedretsmøde eller tilbagekalde et allerede berammet møde.

 

I nogle tilfælde kan et fogedretsmøde undgås ved at underskrive kreditors frivillige forlig eller indgå en afdragsordning med kreditor. Såfremt du ikke har nogle midler eller ejer noget af betydelig værdi kan du fordel prøve at tale kreditor fra et fogedretsmøde med argumentet om, at det er nytteløst og kreditor rent faktisk kan miste penge på det, da du ikke kan betale udgifterne.

 

Hvad betyder det, når min kreditor vil gøre udlæg i fogedretten?

Et udlæg medfører en sikkerhed for kreditor og betyder, at hvis du ikke kan tilbyde en tilfredsstillende afdragsordning eller overholde allerede indgået afdragsordning, så vil kreditor kunne kræve de udlagte genstande bortsolgt på en tvangsauktion og dermed få fyldestgørelse gennem salgsprovenuet.

 

Hvad kan min kreditor foretage udlæg i?

Kreditor kan som udgangspunkt gøre udlæg i alle dine aktiver, der en økonomisk værdi, hvilket følger af retsplejelovens § 508, det kan f.eks. være i

• dit hus,
• din bil,
• dyre hobbyaktiver,
• lejedepositum,
• overskydende skat eller
• andre tilbagebetalinger fra det offentlige m.v..

Det er i den forbindelse uden betydning, at aktiverne i forvejen er behæftet med panterettigheder eller andre udlæg. I praksis vil fogedretten ofte ved værdiansættelsen af dine aktiver anvende diverse databaser på internettet. Kreditor kan altid foretage udlæg i dine medbragte kontanter, og kræve dem udleveret med det samme under fogedretsmødet.

 

Undtagelser

Der findes en række undtagelser til udgangspunktet, om at alle dine aktiver kan være genstand for udlæg. Den vigtigste undtagelse findes i retsplejelovens § 509, stk. 1 og kaldes trangsbeneficiet.

 

Bestemmelsen indebærer, at kreditor ikke kan foretage udlæg i genstande, der anses for nødvendige og sædvanlige i ”et beskedent hjem”. Det beskedne hjem er en retlig standard, som følger samfundets velfærd, og vurderes relativt i forhold til, hvor rigt samfundet er. Levestandarden er relativt høj i Danmark, og en række genstande er derfor omfattet af trangsbeneficiet.

Eksempler på genstande der er omfattet af trangsbeneficiet, og dermed ikke kan foretages udlæg i, er

• almindeligt tøj,
• almindelige møbler,
• støvsuger samt
• fryser/køleskab.
• Derudover kan elektronisk udstyr som radio, tv og computer også være omfattet, hvis værdien er mere beskeden.

 

Eksempler på genstande der ikke er omfattet af trangsbeneficiet, og dermed kan foretages udlæg i, er

• større kontantbeholdninger,
• værdipapirer,
• elektronik af større værdi som nyere fladskærme/stereoanlæg,
• hjemmebiograf,
• dyre designer genstande/møbler,
• antikviteter,
• kunst,
• ægte tæpper,
• værdifuldt porcelæn,
• akvarier,
• pelse,
• værdifulde malerier,
• værdifulde samlinger af mønter, frimærker, vin og bøger,
• værdifulde hobbygenstande som sports- og fritidsudstyr, fx mærkegolfkøller, fitnessmaskiner til privat brug, joller, trailere, campingvogne m.v.

 

Der kan ikke foretages udlæg i dine genstande, som alene har en affektionsværdi og ikke en egentlig økonomisk omsætningsværdi. Der er altså et krav om, at genstandene skal have en økonomisk omsætningsværdi, og ifølge trangsbeneficiet skal omsætningsværdien være betydelig.

 

Der kan heller ikke foretages udlæg i genstande med en værdi på indtil kr. 3.000, som er nødvendige for din eller din husstands erhverv eller uddannelse. Reglerne findes i retsplejelovens § 509, stk. 3. Bestemmelsen omfatter for eksempel:

• en ældre bil som benyttes til (nødvendig) transport til arbejde m.v.

 

Udlæg kan endvidere ikke foretages i genstande, som har en særlig personlig betydning for dig eller medlemmer af din husstand, medmindre genstandene har en sådan værdi, at det ikke findes rimeligt at holde dem uden for fuldbyrdelsen af kreditors fordring. Reglerne findes i retsplejelovens § 515, stk. 1. Under bestemmelsen går f.eks.

• familieportrætter,
• forlovelsesringe/vielsesringe,
• hæderstegn,
• eventuelt erindringsgaver fra nærtstående for eksempel gamle grammofonplader og
• kæledyr som eksempelvis familiens hund, hvis hunden er mere end 6 måneder gammel.

 

 

Anvisningsret

Du har som udgangspunkt en såkaldt anvisningsret. Dette betyder, at hvis kreditor ønsker at foretage udlæg i et aktiv, som betyder særligt meget for dig, har du mulighed for at anvise et andet aktiv i det omfang, det ligeledes kan dække kreditors krav. Du kan læse mere herom i retsplejelovens § 517, stk. 1

 

Hvad er en insolvenserklæring?

Har du ikke værdier kreditor kan foretage udlæg i, kan du over for retten ved fogedretsmødet under strafansvar afgive en insolvenserklæring. Herefter vil du være ”fredet” for yderligere indkaldelser til fogedretten fra kreditor og evt. andre kreditorer i 6 måneder medmindre der måtte opstå ændringer i denne periode, som giver kreditor mulighed for at foretage udlæg.

 

Modtager du alligevel en ny indkaldelse i denne periode, bør du kontakte fogedretten, da der typisk er tale om en fejl, medmindre indkaldelsen sker med henblik på at afbryde forældelsen af fordringen.

 

Når perioden er udløbet, kan du igen indkaldes til fogedretten for at redegøre for dine økonomiske forhold.

 

Insolvenserklæring forudsætter dog, at du personligt møder op i fogedretten, ligesom du ikke kan skrive til fogedretten, at du ønsker en insolvenserklæring.

 

Afgivelse af insolvenserklæring forudsætter endvidere, at du bliver tilsagt i fogedretten af en kreditor. Det betyder, at du ikke selv kan melde din ankomst i fogedretten og blive erklæret insolvent.

 

Du skal ikke være nervøs for at afgive en insolvenserklæring, fordi du tror, at hele verden så kan se, at du er insolvent. Dette er ikke tilfældet, da det alene er din kreditor og fogedretten i den pågældende retskreds, som er vidende herom, hvilket også vil sige, at der kan forekomme den situation, at du må erklæres insolvent i flere retskredse, hvis du indkaldes hertil. Det kan være en fordel at blive erklæret insolvent, fordi du så har arbejdsro til at forsøge at komme med en plan for at komme af med din gæld.

 

Hvad er et frivilligt forlig?

Et frivilligt forlig (skylderklæring) er et dokument, hvori du erklærer, at du skylder et bestemt beløb til kreditor. Ved din underskrift erkender du gælden. Et frivilligt forlig er hermed juridisk bindende. De fleste frivillige forlig henviser til Retsplejelovens § 478, hvilket betyder, at forliget kan danne grundlag for, at kreditor kan få fogedrettens hjælp til at inddrive kravet. Et sådant frivilligt forlig har samme virkning som en dom, og fra tidspunktet for underskrivelsen vil der løbe en tiårig forældelsesfrist. Hvis du ikke er enig i beløbets størrelse, skal du ikke underskrive et frivilligt forlig, da du ikke kan gøre indsigelser mod kreditor, hvis du allerede har underskrevet forliget

 

Lejeret

Udsættelse af din bolig

Det vigtigste er at kontakte din bopælskommune, da kommunen har en vejledningspligt over for borgere, der står til at blive sat ud af deres bolig. 

 

Hvordan foregår en udsættelse af en bolig?

Et udsættelsesforløb starter typisk ved, at du enten ikke har betalt din husleje, eller ikke overholder husordnen eller er blevet dømt for et strafbart forhold. 

 

Manglende betaling af husleje

Hvis du ikke har betalt din husleje, vil din udlejer starte med at sende dig en rykker. Denne rykker indeholder typisk oplysninger om at du skal betale, hvornår du senest skal betale og hvad der sker, hvis du ikke betaler. Denne rykker kaldes for ”påkravsskrivelse”. 

 

Er hele huslejen ikke betalt indenfor betalingsfristen i påkravsskrivelsen/rykkeren kan din udlejer nu ophæve din lejeaftale.

 

Hvis du ikke får betalt din husleje, sender din udlejer dig en skriftlig ophævelse, denne kaldes for en ”ophævelsesskrivelse”.

 

Når du modtager en ophævelsesskrivelse, betyder det at din lejeaftale med øjeblikkeligt varsel er opsagt og du nu teknisk set er sat ud af dit lejemål. 

 

Flytter du ikke inden for den angivne tid, kan din udlejer bede fogedretten om hjælp til at sætte dig ud af dit lejemåle.

 

Betaler du fortsat ikke din husleje, kan din udlejer nu påbegynde en fogedsag ved at sende det, der hedder en fogedrekvisition til fogedretten sammen med relevante bilag i form af blandt andet lejekontrakt, rykker og ophævelsesbrev. 

 

Såfremt sagen ender i fogedretten, vil fogedretten indkalde både du og din udlejer til et fogedretsmøde for at få de formelle ting på plads som for eksempel, at huslejen fortsat ikke er betalt, at tidsfristerne er overholdt og papirerne er i orden mv. Herefter indkaldes I begge til det andet møde, hvor din udlejer nu formelt anmoder fogedretten om, at du skal sættes ud, hvorefter den egentlige udsættelse af lejemålet planlægges.

 

I forbindelse med selve udsættelsen, mødes en repræsentant fra fogedretten og udlejer sammen med en låsesmed og vognmand, der møder op i lejligheden for at smide dig ud, såfremt du endnu ikke er fraflyttet dit lejemål samt udskifter din lås og køre eventuelt indbo til opbevaring – på din regning. Hvis du mod forventning fortsat nægter at flytte, kan din udlejer bede politiet om at komme for at bistå udsættelsen.

 

Udsættelsen foregår typisk ca. 3 måneder efter huslejerestancen.

 

Skal jeg fortsat betale husleje i opsigelsesperioden, selvom jeg er blevet sat ud af udlejer?

Når du bliver sat ud af din bolig, skal du betale husleje i opsigelsesperioden. Opsigelsesperioden løber fra, når lejemålet ophæves af din udlejer og som udgangspunkt til tre måneder efter ophævelsesdatoen. Du er forpligtiget til at betale husleje – betaler du ikke, vil dette blot være noteret som en gæld til udlejer, når du modtager den endelige flytteopgørelse. 

 

Hvad sker der med mine møbler, når jeg sættes ud af min bolig?

Du kan selv flytte ud af din bolig inden selve din udsættelse. Hvis du gør det, sparer du penge ved personligt at aflevere nøglen til din boligforening eller din udlejer, så låsen ikke skal skiftes, når du udsættes. Du sparer også penge ved selv at have gjort din lejlighed ren inden din udsættelse.

Når du får besked om, at du skal udsættes, er det vigtigt, at du selv sørger for at få opbevaret dine ejendele, inden du udsættes, hvis du har mulighed for det. Ved selve udsættelsen bliver alt, der stadig er i lejligheden, og som ikke har nogen objektiv værdi ofte smidt ud og resten, der har værdi, opbevares ved politiet.

 

Nogle af dine ejendele kan betyde meget for dig, selv om de ingen værdi har (som f.eks. breve, familiefotos, bankpapirer, forsikringspapirer osv.) og derfor er det vigtigt, at du selv har sørget for et sted til disse og fjernet dem fra din bolig, inden du udsættes, hvis du gerne vil beholde dem.

 

De ting eller møbler, som politiet opbevarer for dig, kan du kun få igen, hvis du køber tingene fri inden for en fastsat tidsfrist (der som regel er på 2 måneder) – hvis ikke du har kunnet købe dem, inden denne tidsfrist udløber, bliver tingene solgt på en tvangsauktion, og indtægterne fra salget går til politiet til at dække de udgifter, politiet har haft ved at opbevare dine ting.

 

Denne procedure omkring dine ejendele, når du udsættes, er ikke skrevet i nogen lov – det er bare sådan, man som oftest gør, når nogen udsættes fra deres bolig – det vil sige, at det er ”praksis” for området. Ikke desto mindre er det vigtigt, at du er opmærksom på dette i god tid inden din udsættelse, så du kan nå at beslutte, hvad der skal ske med dine ejendele.

 

Beboerklagenævnet

Hver kommune har et beboerklagenævn, som behandler uenigheder mellem dig som lejer og din udlejer i almene boliger. Beboerklagenævnet giver borgere i almene boliger en billig og hurtig behandling af klagesager. Klagesagerne kan desuden ankes til boligretten, der er en domstolslignende ankeinstans.

Bor du hos en privat udlejer, skal du klage til huslejenævnet i din kommune. 

 

Normalt skal de fleste klagesager for beboerklagenævnet, før de kan behandles i boligretten. Er der tale om alvorligere husordenssager, er det dog muligt for dig at gå direkte til boligretten for at få sagen behandlet.

 

Hvilke sager behandler Beboerklagenævnet?

Beboerklagenævnet kan blandt andet behandle sager som handler om:

• Boligens stand ved indflytning (Eksempelvis fejl og mangler mv.)
• Manglende vedligeholdelse af boligen
• Udgifter til vand, varme eller fællesantenne 
• Boligens stand ved fraflytning 
• Retten til at ændre på boligen 
• Fremleje og bytte af bolig
• Husordenssager

Du kan ikke selv klage direkte til beboerklagenævnet over en anden beboer. Undtagelsen er dog, hvis din boligorganisation har valgt at afvise at behandle din klage eller ikke vil videresende klagen til beboerklagenævnet. 

 

Hvilke sager behandler Beboerklagenævnet ikke?

Beboerklagenævnet behandler ikke sager om huslejerestancer, som er den almindeligste årsag til ophævelse af lejemålet. Når der er tale om manglende betaling af husleje eller anden pligtig pengeydelse (betaling for vand, varme og antennebidrag, som bliver opkrævet af din boligorganisation), kan boligorganisationen umiddelbart ophæve lejemålet efter visse tidsfrister.

 

Hvad er en husordenssag?

En husordenssag indbringes som oftest af udlejer. Hvis en lejer beder udlejer om at give en anden lejer en påmindelse for overtrædelse af husordenen eller indbringe sagen for beboerklagenævnet, har udlejer en frist på 4 uger til at gøre det. 

En husordenssag kan være en sag, hvor der er udøvet en adfærd, som er til gene for en eller flere af følgende:

• ejendommen
• udlejer
• udlejers ansatte
• lejere i ejendommen
• andre, som lovligt færdes i bygningen.

Hvis nævnet skal behandle en sådan sag, skal den adfærd, der klages over, være udført af enten dig (lejeren), din husstand (lejerens husstand), eller en, som du (eller lejeren) har givet adgang til det lejede. Hvis en husordenssag behandles af nævnet, kan de give dig (lejeren) en advarsel eller gøre lejeforholdet betinget (pålægge dig en retsfølge)

 

For at få pålæg om en retsfølge fremgår det af lov om leje af almene boliger § 81, stk. 1, at følgende adfærd kan have en indvirkende effekt:

• vold eller trusler om vold
• adfærd, der er til fare for andre
• adfærd, der bevirker generel utryghed for ejendommens miljø
• chikanøs adfærd
• uacceptabel støj til væsentlig gene for andre eller støjende adfærd i øvrigt
• ødelæggelse af ejendommen
• vanrøgt af det lejede
• hvis lejerens husdyr er til gene for andre
• hvis der bliver holdt husdyr i strid med husordenen
• øvrig adfærd, der er til gene.

Hvis ikke udlejer vil give den anden lejer en påmindelse eller indbringe sagen for beboerklagenævnet, kan den klagende lejer selv indbringe sagen. I så fald skal den klagende lejer ved sagens indbringelse godtgøre, at vedkommende forgæves har forsøgt at få udlejer til at give en påmindelse eller indbringe sagen. 

 

Hvis beboerklagenævnet finder, at husordenen er tilsidesat, har nævnet to muligheder. 

• 1. Det kan enten give en advarsel om, at en fornyet overtrædelse af god skik og orden kan føre til, at lejeforholdet gøres betinget, eller at lejemålet kan opsiges eller ophæves, eller 
  2. det kan gøre lejeforholdet betinget med det samme. 
     • Hvis lejemålet gøres betinget, betyder dette, at vedkommendes lejemål opsiges eller ophæves, hvis vedkommende inden for et år overtræder de fastsatte betingelser for passende adfærd i ejendommen. 
     • Beboerklagenævnet kan således ikke opsige eller ophæve lejemålet direkte på baggrund af klagen

 

Det er en betingelse for, at beboerklagenævnet kan pålægge en lejer en af ovennævnte retsfølger, at udlejer forinden har givet lejer en påmindelse herom.

 

Kan jeg klage over nævnets afgørelse?

Hvis man er utilfreds med nævnets afgørelse, kan man indbringe sagen for boligretten inden for 4 uger, efter at man har modtaget afgørelsen. Det kan gøres af både udlejer og lejer.

Står du i en situation, hvor du gerne vil klage over beboerklagenævnets afgørelse, skal du kontakte en advokat. Der er nemlig ofte mulighed for fri proces i denne type sager. 

Ønsker du selv at indbringe sagen for retten, skal du udfærdige en stævning og sende den til byretten i den retskreds, du bor, eller der hvor lejemålet ligger. Du kan finde retskredsen ved at gå ind på domstol.dk og under fanen ”find retskreds” indtaste adressen og der vil så komme besked om, hvilken ret du skal sende stævningen til. 

 

Hvad gør jeg, hvis min udlejer indbringer en sag for Beboerklagenævnet?

Hvis din udlejer har indbragt en sag for beboerklagenævnet, vil du blive orienteret om dette inden for en uge. I orienteringsskrivelsen vil du blive opfordret til at komme med dine kommentarer til sagen og sende dem inden for 14 dage. Hvis du ikke svarer på klagen, vil nævnet træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

Hvis du svarer på klagen, vil dit svar blive udleveret til udlejeren, som så kan komme med kommentarer til dit svar. Når nævnet mener at have alle tilstrækkelige oplysninger, vil de træffe en afgørelse. Inden afgørelsen træffes, vil du og din udlejer blive præsenteret for alle de relevante oplysninger, som afgørelsen træffes på baggrund af.

 

Huslejenævnet

Huslejenævnet er et såkaldt “tvistighedsnævn”, som træffer afgørelse i sager om uenigheder mellem dig og din udlejer i private udlejningsejendomme. Reglerne om huslejenævnet og dets virke kan findes i lejeloven og boligreguleringsloven. Du kan finde et link til begge lovgivninger i boksen til højre.

Alle kommuner har pligt til at oprette et huslejenævn, som alle har et sekretariat, der dog hverken yder rådgivning eller optræder på nogen af parternes side, men derimod vejleder om, hvordan en specifik sag skal indbringes for nævnet. I husordensager kan sekretariatet endvidere bistå i forbindelse med afgivelsen af en skriftlig udtalelse.

Du kan højst sandsynligt finde oplysninger om huslejenævnet i din kommune ved at gå ind på din kommunes hjemmeside. Ellers kan du kontakte kommunen og spørge, om de vil hjælpe dig med at finde ud af, hvor du skal henvende dig, hvis du vil i kontakt med huslejenævnet. Kommunen har pligt til at besvare dine spørgsmål eller henvise dig til et sted, der kan besvare dem. Hvis du selv ønsker at klage over din udlejer, skal sagen indbringes for nævnet i den kommune, hvor ejendommen ligger, og det skal ske skriftligt med en præcisering af, hvad nævnet skal tage stilling til.

 

Nedenfor kan du bl.a. læse mere om, hvilke sager huslejenævnet behandler, samt hvordan du kan indbringe en sag for huslejenævnet.

 

Hvilke sager kan huslejenævnet behandle?

Huslejenævnet kan behandle mange og alsidige problemstillinger. Nedenfor finder du en række eksempler.

•  Hvis du og din lejer er uenige om vilkår i jeres lejeaftale.
•  Hvis du og din udlejer er uenige om din huslejes størrelse eller reguleringen af denne.
• Hvis du og din udlejer er uenige om dit depositum, din forudbetalte leje eller den sikkerhed, du har stillet til udlejeren, hvis du lejer en fremlejet bolig.
• Hvis du og din udlejer er uenige om tilbagebetalingen af dit depositum, når du flytter fra boligen.
• Hvis du og din udlejer er uenige om din og din udlejers pligt til at renholde, vedligeholde og forny forhold i din bolig eller ejendommen i det hele taget.
• Hvis du og din udlejer er uenige om din pligt til at istandsætte boligen, når du flytter fra den.
• Hvis du og din udlejer er uenige om forhøjelsen af din husleje som følge af, at der er lavet forbedringer i din bolig, og/eller om det varsel, du som lejer har fået for, hvornår arbejdet blev påbegyndt.
• Hvis du og din udlejer er uenige om din ret til at lave forbedringer i din bolig og/eller godtgørelsen herfor.
• Hvis du og din udlejer er uenige om en lejeaftale indgået for indeksfinansieret boligbyggeri.
• Hvis du og din udlejer er uenige om din betaling for varme, vand, tv- og internetadgang.
• Hvis du og din udlejer er uenige om din ret til at installere hjælpemidler i boligen.
• Hvis du og din udlejer er uenige i spørgsmål vedrørende den konto til brug for forbedringer, som din udlejer har i Grundejernes Investeringsfond.
• Hvis du og din udlejer er uenige om jeres råderet over arealer i tagetager taget i brug til beboelse efter d. 1. september 2002.
• Hvis du og din udlejer er uenige om, hvorvidt du som lejer har levet op til reglerne for god skik og orden i ejendommen.

Derudover kan huslejenævnet også bruges til at godkende enkelte forhold, bl.a. forbedringer i boligen eller ejendommen og lejemål, der oprettes i en tagetage i ejendommen.

 

Hvilke sager kan huslejenævnet ikke behandle?

Der er også visse uenigheder mellem dig og din udlejer, som huslejenævnet ikke kan tage stilling til. Dette gælder for eksempel for følgende:

• Hvis lejer og udlejer er uenige om opsigelsen eller ophævelsen af en lejeaftale.
• Hvis lejer og udlejer er uenige om, hvilken brugsret lejeren har, når lejeren fremlejer eller bytter boligen, og hvilken ret lejeren har til at fortsætte lejeaftalen.
• Hvis lejer og udlejer er uenige om, hvilken adgang udlejeren har ret til at have til lejerens bolig.
• Hvis lejer og udlejer udelukkende er uenige om mellemværende pengebeløb mellem parterne, eksempelvis erstatning.
• Hvis lejer eller udlejer ønsker råd og vejledning om lejens størrelse eller rådgivning i forbindelse med fx forældrekøb.
• Hvis lejer og udlejer er uenige om, hvilket afslag der skal gives i huslejen, hvis der er mangler ved boligen.

Sager, hvor huslejenævnet vurderer, at det kræver en egentlig bevisførelse at tage stilling til sagen, skal generelt behandles af boligretten i stedet.

 

Min udlejer har indbragt en sag for huslejenævnet, hvad gør jeg?

Hvis din udlejer har indbragt en sag for huslejenævnet, vil du blive orienteret om dette inden for en uge. 

 

I orienteringsskrivelsen vil du blive opfordret til at komme med dine kommentarer til sagen og sende dem inden for 14 dage. 

 

Det er derfor vigtigt at du ikke forholder dig passivt når din udlejer indbringer en sag for Huslejenævnet. Svar på de breve de sender dig.

 

Huslejenævnet skal træffe afgørelse i sagen senest 4 uger efter at nævnet har modtaget de sidste svar eller oplysninger.

 

Kan jeg klage over en afgørelse, som huslejenævnet har truffet?

Hvis du eller din udlejer ikke er tilfreds med den afgørelse, som huslejenævnet har truffet, kan I inden for fire uger efter modtagelsen af afgørelsen klage til boligretten.

 

Hvis man bor i Københavns Kommune, kan man klage til Ankenævnet for Københavnske Huslejenævn. Der skal som udgangspunkt først klages til dette ankenævn, før man indbringer sagen for boligretten.

 

Stalking

Jeg bliver forfulgt, hvad skal jeg gøre?

Det kan opleves meget ubehageligt, hvis en person du ikke ønsker kontakt med, bliver ved med at kontakte dig. Det er naturligvis særligt ubehageligt, hvis henvendelserne er truende eller på anden måde strafbare. Men også henvendelser, der ikke i sig selv er strafbare, kan opleves som ubehagelige og forstyrrende på grund af deres antal eller indhold. Det gælder, uanset om der er tale om personlige, mundtlige eller skriftlige henvendelser, og det gælder, uanset om der er tale om direkte henvendelse, for eksempel opkald, e-mails eller breve, eller indirekte henvendelser som for eksempel, hvis personen følger efter dig uden at kontakte dig. Til at starte med er det vigtigt, at du starter med at føre en logbog, således alle henvendelser og tilstedeværelser fra din stalker/forfølger bliver registreret. Dette er fordi, du i sådanne sager selv er forpligtet til at bevise, at du bliver forfulgt. Denne form for bevisindsamling hedder privat påtale, som du kan læse mere om herunder i punktet ”Hvad er privat påtale?”.

Denne logbog kan med fordel være en kalender eller notesbog, som udelukkende anvendes til at skrive alle henvendelser osv. i. Logbogen skal gerne indeholde dato, klokkeslæt, sted og en kort objektiv beskrivelse af, hvad henvendelsen gik ud på, og hvad der skete, da stalkeren/forfølgeren opsøgte dig og rettede uønsket henvendelse til dig. Det kan være både personlige henvendelser, telefonopkald, sms-beskeder, facebook-beskeder eller det faktum, at stalkeren står udenfor din bolig, går forbi ude på gaden osv. Hvis der har været vidner til henvendelsen eller forfølgelsen, er det en god ide at få vidnernes navne og telefonnumre. Hvis du modtager breve, e-mails, telefonbeskeder, sms’er eller andre henvendelser, skal du gemme dem. Senere hen vil disse oplysninger om henvendelserne og forfølgelserne, som du har samlet, kunne indgå i politiets vurdering af sagen.

 

Skal jeg tale med stalkeren?

Det er bedst, hvis du kan undgå dialog. Det er vigtigt, at du ikke bekræfter stalkeren i sin kontakt til dig. Det er derfor vigtigt, at du ikke går i dialog med den person, som forfølger eller chikanerer dig. Så tag ikke telefonen, når personen ringer til dig og svar ikke på sms’er eller e-mails fra vedkommende. Dialog og kontakt kan nemlig give vedkommende det indtryk af, at du accepterer henvendelserne fra vedkommende og forstærker vedkommendes behov for kontakt. Ved at undgå dialog, kan du være med til at undgå at optrappe en eventuel konflikt. Hvis du alligevel vælger at svare på personens henvendelser, skal du nøjes med at gøre det klart for ham eller hende, at du ikke vil kontaktes mere. Kontakt med vedkommende kan i sidste ende have betydning for politiets muligheder for at give ham eller hende et forbud mod at opsøge eller kontakte dig (et tilhold).

Ydermere kan du, hvis du modtager chikanerende telefonopkald, e-mails, sms’er eller lignende, ændre dine kontaktdata. Du kan for eksempel skifte e-mailsadresse eller få nyt telefonnummer, som er hemmeligt. Yderligere kan du også ændre rutiner. Du kan for eksempel tage en anden vej på arbejde eller købe ind andre steder, end du plejer.

Det er endvidere vigtigt, at du får hjælp og støtte fra dine omgivelser. Tal med dit netværk, for eksempel familie, venner eller kollegaer om det, du oplever. Det kan være, de kan være opmærksom på yderligere ting og bevidne episoder.

 

Hvad er privat påtale?

Privat påtale betyder, at du som forurettede eller offer, selv skal indsamle beviserne og fremlægge disse til politiet. Hvis du bliver overfaldet eller udsat for vold, er det politiet, som indsamler beviserne og som vil optage sagen til dom. Fordi der i forfølgelsessager, stalkingsager typisk ikke er sket overfald, er det dermed borgeren selv, som skal indsamle de beviser, der skal til, for at stalkeren/forfølgeren kan blive meddelt et tilhold.

 

Kontakt til politiet:

Hvis du kontakter politiet for at få hjælp til at standse forfølgelsen eller chikanen, vil du blive bedt om at fortælle om de henvendelser, som du har været udsat for. Du vil i den forbindelse blive bedt om at give politiet dine notater og de henvendelser, som du har gemt (giv dem en kopi). Oplysningerne vil som beskrevet indgå i politiets vurdering af sagen. Når politiet har set på sagen, vil politiet normalt kontakte den person, der forfølger eller chikanerer dig. Politiet vil fortælle ham eller hende, hvad du har forklaret dem. Når din forfølger/stalker har haft mulighed for at komme med sin version af det, der er sket, vil politiet beslutte, hvad der efterfølgende skal gøres i sagen.

 

Hvad er et tilhold?

Et af de skridt, som politiet kan tage for at standse forfølgelse eller chikane, er at udstede et tilhold.

Et tilhold betyder, at den person, der forfølger eller chikanerer dig, ikke må kontakte dig eller følge efter dig. Det betyder, at vedkommende ikke må henvende sig til dig personligt, mundtligt eller skriftligt, heller ikke via e-mails, sms’er, beskeder, sociale medier mv. Det er ligeledes indskrevet i loven, at kontakt ”på anden lignende måde” heller ikke er tilladt.

Det er ligegyldigt, om henvendelserne er fredelige eller uvenlige. Personen må altså heller ikke sende dig blomster eller gaver eller indtale venlige telefonbeskeder. Personen må heller ikke kontakte dig indirekte via sociale netværk – for eksempel ved at udtale sig om dig via sociale medier eller i debatforummer på internettet.

Når der er givet et tilhold, skal du ikke kontakte den person, som har fået tilholdet, eller besvare henvendelser fra ham eller hende. Hvis du frivilligt har kontakt med vedkommende, kan det føre til, at tilholdet bortfalder. I særlige situationer fører kontakten ikke til, at tilholdet bortfalder. Det kan for eksempel være, hvis et fællesbarn pludselig bliver alvorligt sygt, og forælderen derfor er nødt til at tage kontakt.

 

Hvornår kan politiet give et tilhold?

Politiet kan give et tilhold, hvis der er en begrundet mistanke om, at en person har krænket din fred ved at forfølge eller genere dig med for eksempel personlige, mundtlige eller skriftlige henvendelser mv. Politiet kan også give tilhold til en person, hvis der er en begrundet mistanke om, at vedkommende har begået et strafbart forhold, som krænker din fred. Det kan for eksempel være, hvis vedkommende igennem et stykke tid har krænket din fred eller hvis politiet har givet ham eller hende en formaning, uden at forfølgelsen eller chikanen er standset. Politiet kan også give et tilhold til en person, som er mistænkt for at have begået eller forsøgt at begå en grov personfarlig forbrydelse imod dig. Det vil for eksempel være aktuel ved forbrydelser som drabsforsøg, røveri, frihedsberøvelse, grovere vold, brandstiftelse eller voldtægt.

 

Hvilke beviser må jeg bruge mod min stalker?

Hvis din stalker sender sms beskeder til dig, skal du gemme disse. Du må ikke slette dem, da disse kan bruges i sagen. Det samme gør sig gældende for alle skriftlige henvendelser, hvad enten der er tale om mails, facebookbeskeder, twitterbeskeder, opslag på instagram, almindelig breve mv. Alle skriftlige henvendelser skal altid gemmes og registreres i din logbog.

Hvis din stalker ringer til dig, så skal dette også skrives ned i din logbog. Du kan med fordel tage kontakt til dit telefonselskab og få en udskrift af aktiviteter på dit telefonnummer, således dette kan vedlægges som bevis. Hvis du har mulighed for det, så er det også en god ide at optage disse opkald, således de kan videregives til politiet.

Hvis din stalker forfølger dig på gaden, og det er muligt, kan du tage et billede af, at han forfølger dig. Vær dog opmærksom på, at stalkeren helst ikke skal se, at du gør dette, da dette kan blive anset for værende en provokation. Er det ikke muligt at tage et billede, skal du være ekstra opmærksom på, hvor langt stalkeren er fra dig, hvor længe stalkeren følger efter dig, og om stalkeren har sit normale virke i dit nærområde.

 

Bistandsadvokat

Hvis din stalker fortsætter med at kontakte dig, på trods af et tilhold, kan politiet indbringe disse overtrædelser for retten. Såfremt dette sker, skal du altid anmode politiet om at få en bistandsadvokat. Efter Retsplejeloven har du krav på at få en advokat, så hvis politiet giver afslag herpå, skal du søge juridisk vejledning, fx hos en retshjælp. Retshjælpen vil kunne bistå dig med at blive bevilget en bistandsadvokat og efterfølgende også udlevere en liste over bistandsadvokater, der kan kontaktes.

 

Hvad er partshøring?

Partshøring betyder, at den anden part bliver hørt i sagen. Stalkeren betragtes som part, da du som forurettet har angivet ham som stalker. Han har derfor krav på at blive spurgt ind til de anklager, du retter mod ham.

Partshøringen kan ske telefonisk eller ved personligt fremmøde. Politiet præsenterer anmeldelsen for stalkeren, og efterfølgende lytter de så til, hvad stalkeren siger. Ud fra de to forklaringer vil politiet vurdere, hvem de mener, forklarer sig bedst ud fra sagens oplyste forhold.

Netop fordi stalkeren har krav på at blive hørt i sagen, bliver logskemaet meget vigtigt. Det er nemlig her politiet kan vurdere sagen, både ud fra hvad du har indleveret, men også de kommentarer stalkeren har givet under afhøringen.

 

Hvad er en formaning eller advarsel?

Finder politiet, at der ikke er nok beviser i sagen til at meddele stalkeren et tilhold, kan de i stedet for at give en advarsel eller formaning. Det betyder, at stalkeren ikke meddeles et formelt tilhold, men får af vide, at den udviste adfærd er generende for den anmeldende part og skal høre op. Såfremt stalkeren ikke ændre adfærd, vil han næste gang blive meddelt et tilhold.

 

Myndighedschikane

Myndighedsstalking er, hvor den anden forælder kontinuerligt anmelder forhold til enten kommunen, skolen, Familieretshuset eller lignende, uden der er hold i anklagerne. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, at myndighedsstalking kun kan påberåbes, hvis den anden forælder konsekvent anlægger sager ved de offentlige myndigheder, selvom disse tidligere har afvist at behandle sagen.

Det er dog ikke myndighedschikane, såfremt den anden forælder anlægger en ny sag om samvær med et fælles barn, hvis de forhold der lå til grund for den gamle afgørelse ikke længere er til stede. Det følger nemlig af reglerne, at Familieretshuset ikke kan afvise at behandle en sag, hvis en far eksempelvis kan dokumentere at han ikke længere drikker, har undergået behandling for eksempelvis vold. I sådanne tilfælde vil Familieretshuset kigge nærmere på sagen og på baggrund af de nye oplysninger træffe en ny afgørelse.

 

Stalking by Proxy

Stalking by Proxy er, når stalkeren får andre til at hjælpe sig med at stalke. Det kan både være andre familiemedlemmer, men også venner og bekendte. Oplever man stalking by proxy er det vigtigt, at der laves separate logskemaer for hver stalker, således forløbet og adskillelsen af henvendelser er overskuelig for Politi- og Anklagemyndigheden.

 

Hjælp til selvhjælp: Udfyld en logbog

Lav en kronologisk oversigt over stalkingforløbet med hjælp fra denne skabelonen

Det er en god idé af følge vejledningen hertil, som kan findes her: vejledning.

Som inspiration, inden du går i gang vil vi anbefale at se dette eksempel på en udfyldt logbog HER.

 

Min stalker forfølger mig på gaden, hvad gør jeg?

Gør notat herom i din logbog, og forsøg så ellers på ikke at lade din stalker vide, at du er opmærksom på, hvad han/hun gør. Det er meget vigtigt, at du ikke opsøger kontakt, da dette blot vil give stalkeren det, der søges – nemlig kontakt. 

Ignorer derfor altid, i det omfang dette er muligt. Skriv ned, dokumenter og sørg for at skabe det nødvendige overblik til brug for sagens videre forløb. 

 

Jeg vil gerne søge tilhold mod min stalker – hvordan gør jeg?

Når du søger om tilhold, er det vigtigt, at du allerede første gang du henvender dig, har beviserne med, således politiet kan se, at der er tale om en reel sag, og at du igennem nogen tid, har været forfulgt, chikaneret eller truet af din stalker. 

 

Logbogen er et vigtigt redskab i tilholdssager, men det er også vigtigt, at du laver en skrivelse, hvori du forklarer situationen, herunder hvordan du har fået kendskab til stalkeren, hvornår stalkingen startede, hvad stalkeren gør for at chikanere, forfølge eller true dig. Det er også vigtigt, at du forholder dig så nøgtern (objektiv) som muligt, når du forklarer – altså forklarer tingene, uden brug af for mange tillægsord eller andre bemærkninger, som kan få anmodningen til at fremstå useriøs eller ”farvet”. Jo mindre mudder du selv kaster med, jo bedre.

 

Til brug for at søge et tilhold, findes loven: Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Denne lov kan findes ved at google lovteksten. Af loven fremgår der, hvad en stalker ikke må gøre. Hvis du kan se, at din stalker har gjort nogen af de nævnte ting, kan du med fordel henvise til den paragraf, hvori det står, at man ikke må gøre det, som stalkeren har gjort. (Se ” Hvornår kan politiet give et tilhold?”

 

Min stalker har brudt sit tilhold – hvad gør jeg?

Et tilhold er desværre ikke en sikkerhed for, at din stalker stopper med at opsøge dig. Han vil blive ved med at opsøge dig, hvis det er det, han vil. Du vil derfor fortsat skulle føre logbog, såfremt han fortsat opsøger eller på anden måde retter henvendelse til dig. Afhængig af overtrædelsens art, kan din stalker blive retsforfulgt allerede ved første overtrædelse, men i mange tilfælde skal der gentagne overtrædelser til, før politiet skrider til handling. Netop derfor er det vigtigt, at du altid registrerer alle overtrædelser. Dette er kun til fordel for din sag.

At bryde et tilhold kan straffes med fængsel eller bøde. Såfremt stalkeren bryder sit tilhold, og du anmelder det til politiet, vil det blive politiets opgave at vurdere, om der skal optages en straffesag. Såfremt dette gøres, vil de beviser, som du har indsamlet blive brugt i sagen og du vil skulle afgive vidneforklaring i retten.

 

Vær opmærksom på, at det ikke fremgår nogen steder, hvor mange gange en stalker skal bryde sit tilhold, før han bliver straffet. Nogle gange straffer politiet ved første overtrædelse, andre gange skal der flere overtrædelser til. Det er op til politiet at vurdere, om de vil straffe, og om de mener, de kan bevise overtrædelserne.

 

Politiet vil ikke udstede tilhold – hvad gør jeg?

Det sker desværre, at politiet ikke mener, der er grundlag for at udstede et tilhold. Når dette sker, betyder det, at de ikke mener, at stalkerens gerninger kan bevises.

 

I nogle tilfælde, for eksempel hvis betingelserne for at give et tilhold (endnu) ikke er opfyldt, vil politiet ofte vejlede dig og den person, der forfølger eller chikanerer dig, om reglerne på området og prøve at løse en eventuel konflikt.

 

I andre tilfælde vurderer politiet, at en formaning vil kunne standse forfølgelsen eller chikanen. En formaning betyder, at politiet advarer den person, der forfølger eller chikanerer dig, om, at politiet kan give et tilhold, hvis forfølgelsen eller chikanen fortsætter. Hvis formaningen ikke får personen til at holde op med at forfølge eller chikanere dig, eller hvis han eller hun begynder at chikanere dig igen efter noget tid, skal du kontakte politiet, der så vil vurdere sagen igen, men alt afgørende er at få nedskrevet hændelserne i en logbog, så der er konkret dokumentation for forløbet.

 

Hvad er konfliktråd i stalkingsager?

Politiet vil i mange sager anbefale, at sagen bliver behandlet i et konfliktråd. Konfliktråd er et møde mellem dig og den person, der forfølger eller chikanerer dig. Det er frivilligt for jer begge at deltage i mødet. Denne form for mægling, skal man dog overveje grundigt, idet mægling også er kontakt for stalkeren, og derfor vil give vedkommende den kontakt som personen søger. Derfor er det ikke altid den rigtige løsning i disse sager.

Almue Retshjælpen anbefaler aldrig, at man deltager i konfliktråd, idet stalking ikke er en konflikt. I stalkingsager er kontakten og alle henvendelser ensrettet, og der er således ikke tale om en konflikt.

 

Er der nogen, som kan hjælpe mig med mine psyko-sociale problemer, som følge af stalkingen?

Ja, hvis du oplever, at du ikke længere har overskud til selv de mindste ting i hverdagen, så findes der hjælp ved Dansk Stalking Center, som har telefonisk rådgivning på 2517 7374. Ved Dansk Stalking Center findes personale, som har særlig viden om, hvilke personlige konsekvenser stalking kan have for dig og din familie, dine børn, dine venner, din arbejdsplads med videre.

Almue Retshjælpen har ikke disse kompetencer, hvorfor vi altid vil sende dig videre, såfremt vi vurderer, at du kunne have gavn af at snakke med Dansk Stalking Center. Dette gælder også, hvis dine børn begynder at ændre adfærd, eller hvis der er andre foranstaltninger, der skal gøres i forhold til barnets tarv. I sådanne tilfælde er Dansk Stalking Center bedre rustet til at vejlede dig.

 

Er der andre, som har været igennem det samme som mig?

Ja, det er der. Hvert år er der ca. 130.000 som udsættes for stalking, enten i større eller mindre grad. Du er derfor ikke alene. Såfremt du oplever at blive stalket og har brug for at snakke med nogen om, hvordan det er, og hvad du går igennem, kan du med fordel ringe til Dansk Stalking Center, som har særlige kompetencer indenfor dette område og som også afholder gruppemøder, hvor du sammen med andre stalkingramte kan snakke om, hvad I går igennem.

 

Hvad er opholdsforbud?

Et opholdsforbud kan gives til en person, som opholder sig et sted, hvor det ikke er naturligt for ham at være, eller nødvendigt i forhold til hans ærinde. Der kan derfor gives et opholdsforbud mod at stå foran din bopæl, din arbejdsplads og lignende, hvis opholdet ikke er naturligt i forbindelse med stalkerens dagligdag. Der kan således ikke gives et opholdsforbud på en arbejdsplads, hvis stalkeren også arbejder der, eller på en
S-togstation, hvis det også er den station stalkeren benytter dagligt.

Et opholdsforbud er altid en konkret vurdering i hver enkel sag.

Et opholdsforbud kan gives med varighed af 1 år. Der skal anmodes om forlængelse, når det udløber, og politiet vil på ny vurdere om opholdsforbuddet skal forlænges.

 

Skifte telefonnummer

Det er ofte en del af vejledningen til stalkingudsatte, at de skal skifte deres telefonnummer, for på den måde at komme af med stalkerens henvendelser. Almue Retshjælpen anbefaler dog, at du i stedet for at lukke dit gamle nummer, flytter dette over i en anden telefon, for på den måde at kunne have denne liggende i et hjørne, som et ”dødt nummer”. På den måde kan du stadig bevisindsamle, stalkeren er uvidende om, at du har skiftet nummer, og du kan forholde dig til dens indhold, når du har overskud til det.

Dit nye nummer skal du så kun udlevere til mennesker, du absolut stoler på, og som du ved ikke vil give dette videre til uvedkommende.

Det er også en god idé at bede telefonselskabet om, at dit nye telefonnummer skal være hemmeligt. Derudover er det også en god idé at få navne og adresse beskyttelse på borger.dk. Denne beskyttelse skal forlænges årligt. Påmindelserne om forlængelse kommer ikke altid frem i tide, så det er derfor en god idé at skrive datoen i kalenderen, således du kan nå at forlænge beskyttelsen i tide.

 

Skifte e-mail

Som stalkingudsat vil man ofte blive vejledt om at skifte sin e-mail. Det kan virke som et stort arbejde, da vores e-mails i dag ofte er tilknyttet til bankoplysninger og Nem-Id. Det er dog den bedste måde at komme af med eksponeringen fra stalkeren, da en e-mail også kan gøres til et ”tomt nummer”, da e-mailen også kan være en konto du tjekker, når du har overskud til det. Almue Retshjælpen vil derfor altid anbefale, at du bruger en eftermiddag på at oprette en ny e-mail konto til brug for offentlige konto mv., og lade den anden være åben til bevisindsamling.

 

Oparbejde nye rutiner

Som stalkingudsat er det altid en god idé at skifte rutiner. Det kan både være i forhold til adfærd på eksempelvis sociale medier, gøre profiler private, få hemmeligt nummer, skifte e-mail adresse. Det er dog også vigtigt, at du ændrer din rute hjem fra arbejde, hvis stalkeren opsøger dig på vejen. Det kan også være at ændre, hvor du handler ind, det fitness center du går i osv. I virkeligheden skal du gøre det så svært for stalkeren at forfølge dig som muligt.

 

Klage over afslag på tilhold

Det er altid muligt at klage over et afslag på tilhold. Fristen herfor er ofte 4 uger og skal ske til samme myndighed, som har truffet afgørelsen. Når et afslag om tilhold påklages, skal politiet tage stilling til afgørelsen igen. Vælger de at fastholde afgørelsen, sendes den videre til Statsadvokaten til endelig afgørelse. Fastholder Statsadvokaten kan sagen ikke påklages yderligere.

Det er muligt at få juridisk bistand til at klage over et afslag på tilhold. Almue Retshjælpen kan være behjælpelig med at se afslaget igennem og vurdere de beviser, du har i sagen, og dermed vurdere, hvorvidt det giver mening af påklage afgørelsen videre, og om det er noget, vi kan være behjælpelige med.